top of page

Forside > Profil

PROFIL

Imola Ceramica er en traditionsrig virksomhed der blev stiftet som pottemageri helt tilbage i 1874. Den keramiske fliseproduktion startede fabrikken først på i 1913, og man har derfor mere end hundrede års erfaring med at producere og udvikle keramiske fliser. Fabrikken er som en af de få i verden ejet som et kooperativ for at bevare de gamle dyder og traditioner som fabrikken står for.

 

Produktionen idag er en af de mest moderne og avancerede i hele verden. Processerne udvikles hele tiden, og så sent som i 2008 blev der investeret mere end 750 millioner dkr. i Continua produktionsanlægget der er blandt verdens mest avancerede indenfor den keramiske fliseproduktion. Continua anlægget kan bl.a. producere de nye store formater som markedet efterspørger, i mange forskellige variationer, og med overflader som er helt unikke. Ydermere anvendes der den kendte CDS teknologi for at fliserne får en større dybde i glasuren og et mere naturtro udseende. Med indvielsen af det nye produktionsanlæg flyttede Imola Ceramica sig fra blot at være en traditionsrig keramisk producent til også at være en innovativ fabrik der designer og producerer morgendagens trends. 

 

En stor del af produktionsprocessen er idag tilrettelagt således, at der produceres så miljøvenligt som overhovedet muligt. Udover at fliserne produceres indenfor den gængse EN-norm 14411 fra 2012 har Imola Ceramica også opnået diverse miljø- og kvalitetscertifikater for deres anerkendte og roste produktionsmetoder. Af disse certifikater skal nævnes EMAS, Leed, Ecolabel, ISO 14001 og senest Green Squared certifikatet som den første Italienske flisefabrikant nogensinde. Udover at have opnået diverse internationale certifikater, har Imola Ceramica implementeret deres eget Imola Quality System Management og Environment System Management. Disse afdelinger sikrer at de interne krav til kvalitet og miljø bliver opfyldt kontinuerligt samt udvikler nye måder at forbedre de interne processer på.

 

Imola Ceramica's program indeholder mange forskellige fliseserier og typer, hvad end det er fliser med træstruktur, betontyper, naturstenslook, metaloverflader, minimalistiske vægfliser eller rustikke og charmerende bondehusfliser m.m. Fabrikken tilbyder fliser til enhver opgave såvel i private hjem som til offentlige projekter og bygninger. Glasuroverfladevariationerne og størrelsespakken er afstemt meget nøje, så der ikke mere er tale om bare enkelte fliser, men keramiske helhedsløsninger på højt plan indenfor hver eneste fliseserie Imola Ceramica tilbyder.

 

Imola Ceramica gruppen består ydermere af to søsterfabrikker, ved navn La Faenza Ceramica og Leonardo, samt en speciel projektdivision. Den specielle projektdivision kaldes Imola Tecnica og er en top professionel afdeling med speciale i facadeprojekter hvor der ønskes keramiske løsninger samt løftede installationsgulve. Projektdivisionen Imola Tecnica består af et væld af designere og ingeniører som kan udarbejde og beregne alle slags projekter, for at sikre den bedst mulige keramiske løsning til et givent projekt. Denne viden og ekspertise som divisionen rummer stiller Imola Ceramica gratis til rådighed i forbindelse med udarbejdelse af større projekter.

 

Colour Ceramica A/S fungerer som danske agenter for Imola Ceramica og vores danske agentur omfatter idag de tre brands: Imola Ceramica, Imola Tecnica og La Faenza Ceramica som sælges af udvalgte forhandlere i hele Danmark. Vi har et B2B Showroom i Danmark, hvor forhandlere kan opdateres på aktuelle trends og den generelle udvikling i den keramiske branche. Alt er idag samlet i en højt udviklet digital platform, og oversat til dansk. Udover vores agenturgren, så er vi også grossister med stor dansk lager af keramiske fliser. For mere info om Colour Ceramica A/S besøg os da venligst på vores hjemmeside www.colourceramica.dk.

 

For spørgsmål vedr. fliser vist på denne side er du altid velkommen til at kontakte os på info@colourceramica.dk.

bottom of page